Når du skal finde ud af, hvad et lån koster, kan du ikke nøjes med at se på rentesatsen alene. For lånets forskellige gebyrer vil også være en udgift, der kommer til at koste dig penge, når du skal betale lånet tilbage. Læs med her, og find ud af, hvordan du nemt kan regne ud, hvad et lån koster dig – samt hvordan ÅOP-værdien gør det nemt at sammenligne låneudbydernes tilbud på lån.
Hvad koster et lån?
Ja, det afhænger naturligvis af, hvor og hvad du låner til. For der er stor forskel på udgifterne til et huslån og et kviklån til f.eks. akut køb af et nyt køleskab. Og taler vi om den sidste type lån, er der virkelig stor forskel på, hvad lånet koster hos de forskellige låneudbydere.
Det handler ikke kun om rentesatsen
For der er meget stor forskel på, hvor høj renten er hos de forskellige låneudbydere. Så ved at gå efter at finde den laveste rente på dit lån, kan du nemt skære mange penge af på tilbagebetalingen af lånet.
Men renten er ikke den eneste udgift, du skal være opmærksom på. For udover renten, opkræver låneudbyderne også forskellige gebyrer. Dem betaler du for det arbejde, som låneudbyderne har ved at låne penge ud til dig.
F.eks. er der altid et stiftelsesgebyr på lånet. Gebyret dækker det arbejde, låneudbyderen har med at kreditvurdere dig, udforme et lånedokument til dig, samt overføre pengene fra lånet til din konto.
Dernæst har låneudbyderne også altid et betalingsgebyr, som pålægges lånet hver måned. Det dækker de udgifter, de har på at opkræve og håndtere din tilbagebetaling på lånet måned efter måned.
Størrelsen på disse gebyrer varierer også fra låneudbyder til låneudbyder. Så derfor bør du også være opmærksom på dem, når du sammenligner lån. De kan nemlig gøre lånet med den laveste rente dyrere end det lån, hvor renten er en lille smule højere.
ÅOP – den nemme måde at sammenligne lån på
Derfor er alle låneudbydere forpligtede til at oplyse den særlige ÅOP-sats. Den gør det nemt for dig at finde ud af, hvad et lån koster. Og gør det nemt at sammenligne låneudbydere.
ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent. Altså fortæller ÅOP-værdien, hvor mange procent af det beløb du betaler tilbage på lånet i løbet af et år, der går til renter og gebyrer.
Så på et lån med en ÅOP på 10 %, hvor du skal betale 100 kroner tilbage hver måned, betyder det, at de årlige omkostninger til renter og gebyrer udgør 120 kroner om året. De resterede 1080 kroner afdrages på restgælden på lånet.
Altså koster renter og gebyrer på lånet dig 120 kroner om året.
Hvad koster et lån dig i kroner og ører
Er du ikke til procentregning, kan du nemt regne ud, hvad lånet samlet set kommer til at stå dig i. Gang det månedlige afdrag med løbetiden på lånet. Træk derefter det beløb fra, som du har lånt.
Så får du den samlede pris på, hvad lånet har kostet dig i kroner og ører, når du er færdig med at betale det tilbage.
På den måde kan du nemt finde ud af, hvad det koster at låne penge.