Det er ikke ualmindeligt at kundetilfredsheden er lav på TrustPilot for de finansieringsselskaber, der udbyder lån på nettet. Det gælder også for Santander lån, som ellers tit bliver fremhævet for deres udbud af lån i uvildige test. Og ligefrem er kåret som bedst i test af Tænk for deres udbud af opsparingskonti. Så hvad er det, folk er utilfredse med. Vi har gået anmeldelserne efter.
Santander lån har i årevis fået gode skudsmål hos uvildige test sites på nettet. Og været kendt for at have nogle af de laveste renter på både privatlån, billån og andre lånetyper. Samtidig er den franske onlinebank flere gange kåret Bedst i Test af forbrugerrådet Tænk, når det kommer til de opsparingsmuligheder, de også tilbyder kunderne.
Santander lån klarer sig dårligt på Trustpilot
Derfor virker det sikkert overraskende for de fleste, når Santander Bank kun har en beskeden vurdering på kun lige omkring 2,5 på TrustPilot.
I praksis skiller Santander sig dog ikke ud fra mange af de andre finansieringsselskaber der tilbyder lån på nettet. For typisk er låneudbydere nogen, folk enten elsker eller hader. Derfor er der oftest flest 5-stjernede og 1-stjernede anmeldelser – hvilket lander den samlede vurdering pænt midt i feltet på omkring 2,5.
Ser du efter, er der da også en overvægt af 5-stjernede anmeldelser fra tæt på 6 ud af 10 personer, som har vurderet Santander på TrustPilot. Mens 3 ud af 10 anmeldere kun giver banken en enkelt stjerne. Og resten giver 2-, 3- og 4-stjernede anmeldelser.
Samtidig mistænker vi også mange af dem, som har givet dårlige anmeldelser, for enten ikke at have sat sig ordentligt ind i det lånetilbud, de har modtaget. Og derfor er de blevet overraskede over de faktiske forhold.
Mange føler sig presset af bilforhandleren til at skrive under på et Santander lån
Eller – som nogle af de 1-stjernede anmeldelser fortæller – at de har følt sig presset til at skrive under i en fart, så de ikke har haft mulighed for at sætte sig ind i betingelserne.
Det ses f.eks. tit ved de lån, som er optaget hos en bilforhandler. Her fortæller en låntager, f.eks. at:
“Jeg sidder med en blandet følelse af, at dette lån blev trukket ned over hovedet på mig i bilforhandlerens salgsafdeling. Alt skulle gå hurtigt, og jeg fik ikke tid til at læse vilkårene ordentligt igennem.”
En anden låntager fortæller:
“Bilforhandleren virkede meget ivrig efter at få os til at underskrive lånedokumenterne hurtigt. Vi følte os tvunget til at træffe en beslutning uden at have tid til at tænke over det.”
Ja, der er ligefrem en låntager, som oplever dette:
“Min mand købte lørdag d. 31. august en ny brugt bil, og bilforhandleren pressede os til at tage lånet med Santander med det samme. Vi fik ikke mulighed for at sammenligne med andre lånemuligheder.”
Så her er det oftest ikke Santander, men bilforhandleren ”der er skurken.”
Mange kunder klager over skjulte gebyrer og høje etableringsomkostninger på Santander forbrugslån
Der er også mange, som klager over skjulte gebyrer og høje etableringsomkostninger. Ligesom flere nævner, at der er store udfordringer med at tilbagebetale eller indfri lånet til en rimelig pris. Det skaber en følelse af, at banken forsøger at udnytte deres kunder økonomisk.
Det fortæller en anmelder bl.a. om her:
“Jeg har desværre ikke haft en god oplevelse med Santander. Skjulte gebyrer og høje etableringsomkostninger har gjort det svært at gennemskue, hvad jeg egentlig betaler for. Det føles som om, de skjuler de reelle omkostninger.”
Særligt påstanden om, at Santander Bank skulle have skjulte gebyrer kan virke overraskende, eftersom banken har en side på deres hjemmeside, der opremser alle priser, renter og gebyrer på deres forskellige produkter, herunder også privatlån.
Listen over gebyrer er dog lang – og det kan være svært at gennemskue, hvilke gebyrer du som låntager kommer til at betale. Og selv om du læser lånedokumentet. For det nævner ikke de gebyrer, som normalt kun bliver aktuelle at betale, hvis du vil ændre på lånet. Eller har brug for en afdragsfri måned.
Samtidig kan et gebyr for manglende adresseændring ved hemmelig adresse er det nok de færreste, der kan forudse. Og et gebyr på 1000 kroner for nedsættelse af den månedlige ydelse kommer nok også bag på de fleste.
Medmindre de har tjekket gebyrsiden.