Børnepengekredit

Har ungerne akut brug for nyt tøj. Eller kniber det med pengene til fødsels- og julegaverne? Så kan børnepengekredit være løsningen. Men pas på, og se dig før, før du køber ind på forskud for de næste børnepenge, du får udbetalt fra det offentlige.

Det er dyrt at have børn.

Tit rigtigt dyrt.

Derfor ser mange frem til de næste børnepenge, som de får fra det offentlige.

Det er bare ikke altid, at du kan vente så længe på at købe det, som ungerne har brug for. For sådan nogle størrelser har det med at vokse helt ude af takt med de fire årlige udbetalinger af børnepenge. Eller får akut behov for både det ene og det andet.

Nå ja – og jule- og fødselsdagsgaver skal de jo også have.

Børnepengekredit – betal med børnepengene

Derfor tilbyder flere af de store baby- og børneudstyrsbutikker det, de kalder for børnepengekredit. Tilsvarende er det også muligt at oprette en børnepengekredit i mange af de webshops på nettet, som sælger børnetøj, legetøj og andre børneartikler.

Børnepengekredit betyder, at du ”betaler” med de børnepenge, som du får næste gang, de bliver udbetalt. På den måde kan du få råd til det, som ungerne har brug for netop nu, uden at det belaster hverdagsøkonomien.

Men i praksis er det et lån – og derfor er der også stor forskel på, hvordan de forskellige kæder og webshops har skruet deres børnepengekredit sammen.

Derfor skal du se dig godt for, inden du begynder at købe på forskud med børnepengene.

Hvordan fungerer børnepengekredit?

Det mest almindelige er, at børnepengekreditten oprettes som et rentefrit lån hos et finansieringsselskab i stil med de lån, du kan optage gennem f.eks. ViaBill. Her afdrager du beløbet over flere måneder.

Men i stedet for at du skal det, reserveres beløbet på din bankkonto, og trækkes så automatisk, den dag der går børnepenge ind. Men kun, hvis børnepengene udbetales inden for de næste 30 dage.

Ellers bliver børnepengekreditten tilmeldt betalingsservice og trukket på udbetalingsdatoen.

Hvad er renten på børnepengekredit?

Som sagt er de fleste børnepengekreditter rentefrie – så længe du overholder betalingsaftalen.

Derfor er det vigtigt, at du forventer, at du har penge nok på kontoen, når børnepengene bliver udbetalt – hvis du har brugt børnepengene før de 30 dage, som den periode et beløb maksimalt kan være reserveret på din NEM-konto i din bank.

Ellers kan du se frem til både morarenter og dyre renter på en eventuelt efterfølgende afdragsordning.

Hvor store gebyrer er der på børnepengekredit?

Det er også ganske almindeligt, at der ikke er noget gebyr på børnepengekreditten. Bortset fra det gebyr, der løber på, hvis børnepengekreditten er sat til betaling via din betalingsservice.

Det er dog ikke alle steder, det er sådan fat. Så du er nødt til at læse det med småt, der står skrevet om børnepengekredit på hjemmesiden. For i nogle tilfælde trækkes der både et stiftelses- og betalingsgebyr. Så har du købt for alle de børnepenge, du forventer at få, bliver der trukket mere end du forventer, den dag børnepengene bliver udbetalt.

Endelig kan du se frem til ganske store rykker- og andre gebyrer, hvis du af en eller anden grund ikke kan honorere den indgåede aftale om børnepengekredit, fordi der mangler penge på kontoen, når de skal betales retur.

Hvor kan du købe med børnepengekredit?

Det er ikke alle børnebutikker og -webshops, der tilbyder børnepengekredit. Men handler du i nedenstående webshops, kan du benytte dig af mulighederne for at købe på forskud for børnepengene:

  • Luksusbaby.dk
  • Kids-world.dk
  • Babyshower.dk
  • Loukrudt.dk
  • Luksustrollen.dk
  • Minijacobi.dk
  • Smartkids.dk
  • Sovedyret.dk
  • Ovellie.dk

Listen er ikke komplet. Der kommer løbende flere og flere butikker og webshops til, som tilbyder børnepengekredit.