Hvad er fordele og ulemper ved afdragsfrie lån

Det er altid en stor beslutning at købe egen bolig – der er nemlig mange ting at tage hensyn til. Dels er der beliggenheden i forhold til job, skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og offentlige transportmuligheder. Men ikke nok med det – man skal også tænke på finansieringen og om man skal vælge de afdragsfrie lån.

Inden man fik de afdragsfrie lån kan man sige at man blev nød til ikke at sætte sig dyrere end man havde råd til – men dengang krævedes det også at man betalte af på sin gæld – i dag kan man i princippet nøjes med at betale renterne af ens gæld uden at afdrage.

Det gør at man ved at vælge afdragsfrie lån kan sidde i en bolig der måske er 2 – 3 gange dyrere end man ville have råd til med et traditionelt finansieret kreditforeningslån.

Nogle mener at det er en dårlig løsning, da man jo så i princippet sidder med præcis dem samme gæld når afdragsfriheden hører op.

Det er for så vidt også helt korrekt – låner man 2 millioner skylder man stadig 2 millioner når perioden på afdragsfrihed ophører. – Men man har altså betalt renter af beløbet i hele perioden.

I forhold til at bo til leje burde man alt andet lige få en gevinst ud af det i sidste ende – lad os antage at man har en afdragsfri periode på 10 år og efterfølgende vælger at sælge sin bolig.

Det vil nok være realistisk at antage at boligen er steget i værdi på det 10 år man har boet der (forudsat at man har vedligeholdt og passet den som man bør), og alt andet lige vil man kunne høste den gevinst der er opnået ved at prisen er steget.afdragsfrie lån

Havde man i den samme periode boet til leje, havde man blot brugt alle pengene på husleje og den dag man havde fraflyttet lejemålet ville man maksimalt få en del af sit indskud tilbage.

Det kan dog virke meget uoverkommeligt for mange mennesker at skulle overskue de mange forskellige finansieringsmuligheder der er indenfor boligfinansiering.

Skal man f.eks. vælge et lån i Danske Kroner eller Euro, skal man gå efter fast eller variabel rente – eller måske endda variabel rente med renteloft – og så naturligvis det store spørgsmål, skal man vælge at benytte sig af en periode på 10 år med afdragsfrihed.

Nogle realkredit institutter tilbyder et klippekort ordning, hvor man indenfor en periode på 30 år kan vælge 10 år hvor man opnår afdragsfrihed – så vælger man f.eks. at lave nyt køkken og badeværelse kan man så benytte sig af muligheden for 1 års afdragsfrihed for at få lidt ekstra luft i budgettet.

Der er efterhånden mange aktører indenfor bolig finansiering – både banker og realkreditinstitutter, men de senere år er ejendomsmæglerne også blevet mere interesseret i bolig finansiering – det er derfor ikke ualmindeligt at større ejendomsmæglere har finansieringsrådgivere ansat – på den måde kan de hjælpe køberen igennem hele boligkøbet.

Som boligkøber er der meget at undersøge – og det er ikke kun et spørgsmål om man skal vælge afdragsfrie lån eller ej. Derfor kan det være en god idé at alliere sig med en revisor som kan hjælpe en med at sammensætte den bedste løsning til bolig finansiering – og revisoren er uvildig i forhold til valget af långiver og opnår dermed ingen provision.

Skriv en kommentar