Hvad det koster at låne afhænger især af lånetypen. For der er stor forskel på renteniveauet på et realkreditlån og et forbrugslån. Men også lånebeløbet, løbetiden og især din kreditvurdering spiller en afgørende rolle, når du skal finde ud af, hvad det koster at låne. Læs med her, og få bedre styr på spørgsmålet ”Hvad koster det at låne?”
Har du brug for at forstærke privatøkonomien, er det store spørgsmål ofte ”Hvad koster det at låne?” Eller det burde det være. For når du låner penge, ved du godt, at du både skal betale renter og gebyrer. Det er den udgift, der løber på lånet, når du betaler det tilbage til låneudbyderen. Altså er det ”prisen på lånet.”
Heldigvis betaler du lånet med tillagte renter og gebyrer tilbage i små bider over tid. Det gør det mere overkommeligt at afdrage lånet. Så derfor ender det største spørgsmål, når du tager et lån, oftest med at være hvordan du får minimeret afdragene, så de ikke suger al saft og kraft ud af din privatøkonomi.
Det kan dog koste dig dyrt, hvis du vælger for lempelige afdrag.
Hvad koster det at låne?
Vil du gerne nedbringe afdragenes størrelse, er den nemmeste måde at gøre det på ved at forlænge afdragsperioden. Det gør hvert afdrag mere overkommeligt, men er også med til at gøre lånet dyrere.
For når du skal beregne den samlede pris for, hvad det koster at låne, skal du gange størrelsen på afdraget med antallet af gange, du skal betale det.
Samlet pris for et lån: (Afdragsbeløbet x antallet af afdrag) – lånebeløbet
Hvad koster det at låne 100.000?
Lad os se på et tænkt eksempel, hvor du låner 100.000 kr. til en bil med en ÅOP på 5%, som du betaler med et afdrag hver måned. ÅOP står for ”Årlige Omkostninger i Procent,” og angiver hvor mange procent af den årlige ydelse på et lån, der går til at betale renter og gebyrer.
Vælger du at betale lånet tilbage over 48 måneder – 4 år – skal du trække 2.302,93 kr. ud af privatøkonomien hver måned til det månedlige afdrag. Det kan være svært at finde luft til, selv om du har en forholdsvis pæn indkomst.
Vælger du at forlænge løbetiden på lånet til det dobbelte – altså 96 måneder eller 8 år – falder det månedlige afdrag til et væsentligt mere overkommeligt beløb: 1.265,99 kr. hver måned.
Men det kræver så, at alderen på bilen ikke overstiger 10 år i løbet af lånets løbetid. For bilens alder har også betydning for, hvor stor risiko låneudbyderen løber. Derfor stiger renten gevaldigt, hvis du låner til en ældre bil – medmindre det er en veteranbil.
1.265,99 kr. hver måned gør det mere spiseligt og trygt at vælge den lange afdragsperiode. Men samlet set stiger prisen på lånet med 10.994,62 kroner, fordi:
- Når du betaler lånet tilbage over 48 måneder med et månedligt afdrag på 2.302,93 kr. ender du samlet set med at betale 110.540,61 kr. tilbage.
- Når du betaler lånet tilbage over 96 måneder med et månedligt afdrag på 1.265,99 kr. ender du samlet set med at betale 121.535,23 kr.
Så trækker vi lånebeløbet ud af prisen, kommer lånene samlet set til at koste dig:
- 10.540,61 kr. hvis du afdrager det over 48 måneder.
- 21.535,23 kr. hvis du afdrager det over 96 måneder.
Men ja, har du ikke råd til at afdrage med mere end de 1.265,99 kr. hver måned uden at sætte privatøkonomien over styr, er det jo bedre, end at mangle de 100.000,- kr. som du står, og har brug for til din nye bil.
Hvad koster det at låne 1 million pr. måned?
Men hvad så, hvis du har brug for at låne 1 million til et boligkøb? Her ligger renten i dag også på omkring 5 % for et fastforrentet realkreditlån med en løbetid på 20 år, mens den kun ligger på lige omkring 4 % for et fastforrentet lån med en løbetid på 30 år. I hvert fald som markedet for obligationer ser ud lige nu.
Vælger du at tage et realkreditlån på 1 million og betale lånet tilbage over 20 år, bliver den månedlige ydelse på 6.599,56 kr. Det betyder, at du samlet set kommer til at betale 1.583.893,77 kr. tilbage på lånet.
Vælger du i stedet at betale realkreditlånet på 1 million tilbage over 30 år, falder den månedlige ydelse til 4.775,15 kr. Altså ender du i alt med at betale 1.718.695,06 kr. tilbage til realkreditinstituttet over de 30 år.
Altså sparer du 134.801,29 kr. på at tage realkreditlånet med den kortere løbetid, selv om renten er højere.
Hvad koster det at låne 500.000 om måneden?
Men hvad så, hvis du i stedet tager et forbrugslån på 500.000. Her skal du jo som bekendt ikke stille sikkerhed for lånet. Desuden får du også hurtigt svar på, om du kan få lånet bevilliget. Det skyldes, at kreditvurderingen foregår fuldstændigt elektronisk. Og at du ikke skal godkendes til lånet hos forskellige instanser hos låneudbyderen. Sådan som du oftest skal med et bank- og realkreditlån.
Desuden slipper du for udgifter til tinglysningen af pant i det, du låner til, sådan som det er tilfældet, hvis du tager et realkredit-, bil- eller andet lån med sikkerhedsstillelse.
Så dels er lånet billigere at etablere og sagsbehandlingen går hurtigere. Men fordi låneudbyderen løber en højere risiko, bliver renten højere. Typisk ligger renten – alt efter din kreditvurdering på mellem 9 og 25 % ÅOP. Til gengæld bliver det også muligt at betale lånet tilbage over mange flere år, når først lånebeløbet bliver så højt.
Lad os antage, at din kreditvurdering rækker til en ÅOP-rente på 11 %.
- Med en løbetid på 10 år, kommer det til at koste dig 6.887,50 kr. i afdrag om måneden – eller samlet 826.500,07 kr. at betale de 500.000 tilbage.
- Vælger du en løbetid på 15 år – hvilket er den maksimale løbetid på store forbrugslån hos de fleste låneudbydere – slipper du med at skulle betale 5.682,98 kr. i afdrag hver måned. Det giver en samlet omkostning på lånet på 1.022.937,24 kr.
Altså ender du med at spare 1.204,52 i afdrag hver måned ved at vælge den længere løbetid. Til gengæld kommer du så til at betale 196.437,17 kr. mere for lånet.
Hvad koster det at låne – det fulde overblik
Men som sagt er der flere måder, du kan justere på udgifterne ved et lån. For renten på lånet afhænger dels af, hvilken type lån du tager, og den kreditvurdering låneudbyderen foretager af din privatøkonomi. Samt om du kan (eller skal) stille noget som sikkerhed for lånet.
Uanset låntype spiller kreditvurderingen en vigtig rolle. Den fastsætter nemlig, hvor stor en risiko låneudbyderen løber ved at låne dig pengene. Så har du en god privatøkonomi og kan stille noget som sikkerhed for lånebeløbet, får du en lavere rente. Men har du en dårlig privatøkonomi, og ikke har noget at stille som sikkerhed for lånet, får du en høj rente.
Renten bliver også højere, hvis du låner til noget, der enten ikke har en værdi eller hurtigt mister værdien. For så har du reelt set heller ikke noget at stille som sikkerhed. F.eks. hvis du låner til en ferierejse (hvad er en brugt ferie værd i kroner og ører?) eller en mobiltelefon (fordi den hurtigt bliver teknologisk forældet).
Hvad er renteniveauet på de forskellige låntyper?
Generelt findes der 3 forskellige låntyper: Realkreditlån, lån med sikkerhed og lån uden sikkerhed. Det sidste kaldes også for et forbrugslån.
I praksis findes der dog flere ”gradbøjninger” af de tre overordnede låntyper, baseret på lånets størrelse og hvad der stilles som sikkerhed. Her er de forskellige låntyper opstillet efter renteniveauet:
- Realkreditlån (ejerboliglån): Har typisk de laveste renter, da lånet er baseret på obligationer, og er sikret med pant i din ejerbolig. Så kan du ikke indfri lånet, kan realkreditinstituttet sælge din bolig for at få pengene hjem. Renten afhænger også af, om lånet er fastforrentet (dyrere) eller har variabel rente (oftest billigere) – altså følger udviklingen i markedet. Her ligger renteniveauet pt. på omkring 5 % for et fastforrentet realkreditlån.
- Andelsboliglån: Har typisk en lidt højere rente end et realkreditlån, fordi du kun har dit andelsbevis (i form af et dokument, som oftest kaldes ”Erklæring om adkomst”) at stille som sikkerhed for lånet. Her ligger renteniveauet pt. på mellem 6 og 9 %.
- Sommerhuslån: Ligger tæt på renten på andelsboliglån, selv om du har sommerhuset at stille som sikkerhed. For sommerhuse har generelt en lavere værdi end helårsboliger, og forfalder typisk hurtigere, fordi de ikke er bygget af så holdbare materialer.
- Billån: Har renter der ligger på niveau med eller lidt over boliglån, fordi bilen står som sikkerhed for lånet. Det samme gælder lån til både og motorcykler. Samtidig kan bilens alder og din egen udbetaling også have indflydelse på rentens størrelse. Her ligger renteniveauet i øjeblikket mellem 2-3 % og helt op til 14 % (hvis du vælger ikke at stille bilen som sikkerhed).
- Forbrugslån: Har de højeste renter, fordi du ikke stiller sikkerhed for lånet, hvorfor det udgør en større risiko for långiveren. Her ligger ÅOP på forbrugslån i øjeblikket fra lidt under 9 % og op til de 25 % ÅOP. Sidstnævnte rentesats er det renteloft, der er indført, for at låneudbyderen må markedsføre forbrugslånet. Men pas på: Låneudbyderne har lån på op til 35 % ÅOP, som er det maksimale renteloft på forbrugslån. Det er lån, de ikke markedsfører. Denne type lån tilbydes dog tit folk med en dårligere kreditvurdering, uden du gøres særligt opmærksom på den højere rente – udover hvis du nærlæser lånedokumentet.
Derfor skal du ikke bruge et realkreditlån til forbrug
Som det fremgår af navngivningen på de forskellige låntyper, er lånene tiltænkt forskellige formål. Men du bestemmer selvfølgelig selv, hvad du bruger lånet til. Det er dog ret risikabelt f.eks. at låne til en ny bil i friværdien i din bolig. Eller bruge pengene til nye møbler eller andre forbrugsgoder med kort levetid. Det skyldes, at du:
- Øger gælden og dermed risikoen på boliglånet: Når du låner i friværdien i din ejerbolig, øger du din samlede gæld på boligen. Dette betyder, at du sætter dit hjem som sikkerhed for et forbrugsgode, der typisk falder hurtigere i værdi, end din bolig gør. Så hvis du ikke er i stand til at betale afdragene, risikerer du i værste fald at miste dit hjem.
- Får en længere gældsperiode: Bilens eller møblernes levetid er ofte kortere end den periode, du betaler boliglånet tilbage over. Det kan resultere i, at du stadig betaler for bilen længe efter, den er blevet solgt eller skrottet.
- Får større låneomkostninger: Selvom renten på et boliglån oftest er lavere end på et traditionelt billån, kan den længere løbetid på boliglånet betyde, at de samlede renteomkostninger over tid bliver højere. Det kan gøre købet af bilen dyrere end nødvendigt.
- Får mindre økonomisk fleksibilitet: Ved at øge gælden på din bolig reducerer du din økonomiske fleksibilitet. Det kan begrænse dine muligheder for at låne i ejerboligen til nødvendige eller akutte renoveringer, justere boliglånet på grund af ændringer i din økonomiske situation eller drage fordel af andre investeringsmuligheder.
- Forringer din ejerboligs investeringsværdi: Ved at låne i friværdien i ejendommen til forbrug, forbruger du værdi, der ellers kunne have været brugt til boligforbedringer eller investeringer, der kunne øge hjemmets værdi.
Tænk dig om, og indhent minimum 3 tilbud på lån
Skal du låne, er det altid en god ide at regne på, hvad det koster at låne ved at gange ydelsen på lånet med løbetiden på lånet. Så får du den eksakte pris på lånet i kroner og øre. Det er tit væsentligt nemmere at forholde sig til end en lille procentmæssig forskel på ÅOP.
Samtidig bør du altid indhente flere – og minimum 3 – tilbud på lån. For konkurrencen på lånemarkedet – særligt på forbrugslån – er fortsat stor. Derfor kan du nemt spare mange tusinde kroner på tilbagebetalingen af lånet, ved at få flere lånetilbud. Samtidig får du oplyst den korrekte rente og ÅOP på lånet, som svarer til låneudbyderens kreditvurdering af dig.
Det er helt lovligt at spørge om tilbud på flere lån. Og du forpligter dig ikke til at tage nogle af de lån, du får tilbud på. Du vælger bare det billigste og mest fordelagtige lån – og takker pænt nej til de andre lånetilbud.
Så ved du, at du har fundet det lån, som koster dig mindst at betale tilbage.