Føler du dig som et lille skolebarn, der skal have lov til noget af læreren, når du skal bede om et lån i banken? Følelsen er velkendt af de fleste. Men faktisk er banken en forretning, og du er kunden. Så drop den underdanige attitude, og se din bank som enhver anden forretning, du handler i. Og sammenlign deres lånetilbud med de lån, du kan få på nettet i stedet!
Når banken skal bedømme, hvorvidt de vil låne dig penge, handler det om en iskold risikovurdering: Hvor stor er risikoen for, at du ikke kan betale pengene tilbage? Jo højere risikoen er for det, jo dyrere bliver lånet – og er din økonomi helt til rotterne, afviser de at låne dig penge.
Så enkelt er det!
Har du råd til at betale lånet tilbage?
Det første, de kigger på, er, hvorvidt du har råd til at tilbagebetale et lån af den størrelse, du har bedt om.
Det vurderer banken ud fra din nuværende økonomi og det rådighedsbeløb, du har tilbage hver måned, når de faste udgifter er betalt.
Hvor stort det rådighedsbeløb skal være, før banken vil låne dig penge, afhænger af, hvor mange I bor i din husstand, samt hvor mange af dem, der er børn. For dem er der flere udgifter forbundet med. Banken har simpelthen et fast beløb pr. barn og voksen, som de ganger op med – og har du færre penge til rådighed end det beløb, kan du ikke låne.
Har du mere end det mindstebeløb, banken forlanger, vurderer banken risikoen ved at låne dig penge, ud fra hvor meget over mindstebeløbet du har til rådighed. Og det sætter de så renten efter på det lån, som de tilbyder dig.
Har du noget, du kan stille som sikkerhed for lånet?
Ved lån af større beløb, vil banken også gå efter at få sikkerhed i noget, som kan fungere som pant for lånet. Låner du f.eks. til en bil, tager banken pant i bilen.
Tilsvarende kan du låne i friværdien i din bolig, ved at stille den som sikkerhed for lånet. Eller stille værdipapirer eller andre værdigenstande som sikkerhed for et kontantlån.
Har du viljen til at betale pengene tilbage?
Banken kigger også på den historik de har med dig som kunde. Altså hvor god du har været til at forvalte dine penge. Her kigger de selvfølgelig på det øvrige engagement, du har med banken. F.eks. billån, boliglån og lønkonto.
Lønkontoen tjekker de også op på historikken af. Har du penge tilbage hver måned, eller har du overtræk på kontoen hver eneste måned, før du får løn? I fald det sidste, hvordan vil du så kunne få råd til at betale et nyt lån tilbage?
Banken tjekker naturligvis også op på, om du er registreret som dårlig betaler hos Experian (RKI), Debitor Registeret og andre kreditvurderingstjenester.
Kan jeg så låne penge i banken?
Ud fra disse tre parametre tager banken den endelige beslutning om, hvorvidt de kan låne dig penge, samt på hvilke vilkår de vil gøre det.
Siger de ja, bør du behandle deres lånetilbud som et hvert andet tilbud – og se, om du kan få dem til at gå længere ned i pris. Altså sænke renten eller give dig nogle andre afdragsmuligheder.
Her kan du med fordel sammenligne bankens tilbud med, hvad du kan få for lån på nettet. Ikke bare ved at bruge låneberegneren på låneudbydernes hjemmeside. Men ved at søge om lånet og stille med lånetilbuddet fra låneudbyderen som dokumentation for, at du kan få lånet billigere et andet sted.
Og det kan du faktisk tit!
Når banken ikke vil låne dig penge?
Siger banken nej til at låne dig penge, er låneudbyderne på nettet oftest også din ven. For selv om de anvender nogenlunde samme kriterier til at bedømme dig, beder de aldrig om, at du stiller sikkerhed for lånet. Og det kan mange gange blive din ”redning”.
Så tjek altid først, hvad du kan få lånet til på nettet, når du skal søge om lån i banken – og brug så det lånetilbud, hvis banken ikke vil låne dig pengene.