Engang kunne du låne helt ned til 100 kroner på nettet, hvis du manglede penge sidst på måneden. Det lavede indførelsen af et loft over renterne på forbrugslån om på for snart 5 år siden. Så hvordan ser markedet for minilån ud i dag? Og hvorfor er det godt for din økonomi? Det ser vi nærmere på i denne artikel.
Engang kunne du tage et minilån på helt ned til 100 kroner på nettet.
Det var nemmere end at låne af en ven.
Til gengæld var der ret høje renter på lånet. Og tit skulle hele lånet tilbagebetales på én gang senest 30 dage efter.
Det var måske ikke det helt store problem, hvis du kun lånte en hund. Men lånte du f.eks. et par tusinde kroner eller tre – som det også var muligt at låne på de her vilkår – kunne det godt trække tænder ud, at skulle betale hele lånbeløbet tilbage på en gang. Også selv om du havde en rimelig pæn månedsløn.
Derfor var minilån – også kaldet sms-lån – tit starten på en uendelig gældsspiral, der truede med at gøre dig til den næste deltager i Luksusfælden. For med tårnhøje renter og gebyrer – og endnu højere renter og gebyrer, hvis du ikke kunne overholde lånebetingelserne – var det nemme, hurtige minilån meget dyrt at slippe af med.
Renteloftet satte en stopper for minilånet
Netop derfor vedtog den daværende regering et loft for, hvor høje renter (regnet i ÅOP) låneudbyderne måtte tage for lån. Ikke bare for lån på nettet. Men også for lån i banken.
Renteloftet betød, at ingen måtte tilbyde lån med en ÅOP på over 25 %, hvis de skulle have lov til at markedsføre dem. Og at banker og finansieringsselskaber maksimalt måtte have en ÅOP på lån på 35 % for de lån, som de ikke kørte annoncer for.
Det gjorde det umuligt for låneudbyderne at tjene penge nok til, at de kunne tilbyde minilån på fra 100 kroner og opefter.
Derfor gik der ikke længe, før mulighederne for at låne småbeløb helt forsvandt fra det danske marked. Ja, den største og mest kendte spiller på markedet for minilån forsvandt endda helt fra det danske marked i løbet af et lille års tid.
Hvor lidt kan du låne i dag?
Her næsten 5 år senere er mulighederne for at optage minilån yderst begrænsede. Og det mindste lånebeløb vi umiddelbart kan finde hos låneudbyderne på det danske marked, ligger på 2.500 kroner.
Altså kan du minimum låne 2.500 kroner, hvis du har brug for et minilån i dag.
Til gengæld slipper du for, at skulle indfri lånet inden for 30 dage. Og skal ikke betale renter i dummebødestørrelse for lånet – selv om ÅOP-renten ligger så tæt på maksimumgrænsen på de 25 %, som det overhovedet er muligt.
Så selv om minimumsbeløbet for minilån i dag er væsentligt større end for 5 år siden, er lånebetingelserne så meget bedre. Og du kan vælge en afdragsperiode på fra 9 måneder og opefter.
Altså er risikoen for at blive fanget i en gældsspiral væsentligt mindre på den her måde.
Jamen, hvad hvis jeg kan klare mig med et mindre lån?
Står du akut, og skal låne et lille beløb?
Så er løsningen stadig at låne de 2.500 kroner, som er minimumsbeløbet, du kan låne online på nettet i dag. Og så betale den del af lånet tilbage med det samme, som du ikke skal bruge.
På den måde ender du kun med at skulle betale det beløb tilbage, du reelt set har brug for. Og får meget nemmere ved at overholde de månedlige afdrag på restbeløbet.