Mobillån – i dag kan du optage alle former for lån fra din smartphone

Mobillån og sms-lån var en gang det hotteste hotte, fordi du både kunne ansøge om og skrive under på dit lån via din mobiltelefon. Men datidens mobillån havde typisk en meget høj rentesats. Sådan er det ikke i dag. For i dag kan du optage alle former for lån fra din smartphone. Og det har gjort det både meget billigere og mere sikkert at låne fra mobilen.

I mange år var mobillån en særlig betegnelse for dyre lån, som du kunne optage og kvittere for med en sms fra din mobiltelefon. Derfor blev de også kaldt for smslån.

Det drejede sig typisk om smålån, som du tidligere ville have bedt venner og familie om. Samtidig var der den hage ved lånene, at de skulle tilbagebetales i kun et afdrag inden for bare 30 dage – og det var svært for mange, fordi privatøkonomien tit allerede var spændt til bristepunktet.

Mobillån – for dyre, nemme og usikre

Derfor blev de oprindelige smslån snart gjort ulovlige. For det var simpelthen for nemt at gældsætte sig. Samtidig var lånene meget usikre, fordi det jo i praksis – i starten i hvert fald – bare var at låne en andens mobiltelefon og optage lånet i deres navn.

Endelig var renter og gebyrer så tårnhøje, at den samlede ÅOP tit endte med at have både 3 og 4 cifre. Og vilkårene for lånet var nærmest at sammenligne med dummebøder. Kunne du ikke betale dem tilbage til tiden, skulle du som minimum betale renten for den kommende måned.

Det udhulede folks i forvejen anstrengte likviditet, så mange endte med at betale renter i adskillige måneder, før de havde sparet sammen til at kunne indløse gælden fuldt ud.

NemID og renteloft på onlinelån

Mobil- eller smslån var en af grundene til, at sikkerheden på online lånemarkedet på et tidspunkt blev øget ved at indføre digital signatur på låneansøgning og låneaftale med NemID. Det gjorde det samtidig nemmere for låneudbyderne at få adgang til låneansøgernes skatte oplysninger. Men det fjernede for en stund muligheden for at optage lån fra mobilen.

Men senere blev det igen muligt at bruge NemID i mobilernes webbrowser, og i dag anvender de fleste NemID-appen til at verificere deres identitet i stedet for det gammeldags nøglekort på papir.

Samtidig har et renteloft på maksimalt 35 % ÅOP sat en stopper for de tårnhøje renter og gebyrer på vore dages mobillån. De kan – lige som dengang – optages både fra mobilen og fra låneudbydernes hjemmesider.

I dag kan du optage alle former for lån fra mobilen

Nye mobilbrowsere, mere stabile dataforbindelser og større båndbredde på mobilen har samtidig gjort det muligt at ansøge om og skrive under på alle former for lån fra mobiltelefonen.

Derfor er det ikke forkert at hævde, at alle online låntyper i dag, i praksis kan kaldes mobillån.

Det har gjort det nemmere at indhente flere lånetilbud, inden du beslutter dig for, hvilken låneudbyder du optager dit lån hos. Derfor anbefaler vi, at du som minimum ansøger om lån hos 3 forskellige af de låneudbydere, vi har i vores liste her på siden.

Det behøver ikke forlænge ventetiden på at få pengene for dit lån. For stort set alle låneudbydere har i dag en lynhurtig sagsbehandling, og udbetaler pengene fra lånet hurtigt.

Så i dag er det både meget mere sikkert og meget billigere at optage et mobillån!