Engang kunne du låne penge ved at bekræfte lånet med en sms. Ikke underligt, at sms lån var det mest populære lille kviklån på markedet. Og sendte mange i frit fald i en evig gældsspiral. Men siden juni 2020 har sms lån og den efterfølgere været væk fra markedet. Så hvordan tager du et lille kviklån i dag?
Engang var det muligt at låne helt ned til 100 kroner.
Endda rentefrit – hvis det var dit første sms lån.
Men der var en hage ved lånet, som gjorde det vanskeligt for mange at overholde lånebetingelserne, når først beløbet blev lidt større. Du skulle betale hele lånebeløbet (+ en ret høj rente) tilbage inden for 30 dage.
Derfor røg mange ind i en nærmest uendelig gældsspiral på grund af et sms lån af småbeløb på 2-3.000 kroner. Det gjorde sms lånet uønsket på markedet, og fik Folketinget til at gribe ind. Derfor er det i dag stort set umuligt at finde et lille kviklån på under 4.000 kroner hos nettets finansieringsselskaber.
Så hvad gør du nu, hvis du har brug for et lille kviklån?
Det ser vi nærmere på sidst i artikelen.
Hvad er et sms lån – eller rettere: Hvad var det?
Et sms lån var oprindeligt et lån, hvor du bekræftede låneansøgningen og din identitet med en sms fra din mobiltelefon. For sms lån er fra tiden før vi fik NemID og senere MitID. Men selv da NemID blev indført, hang navnet ved de små kviklån.
Godkendelsesmetoden gjorde det nemt at låne de småbeløb, som du kunne låne på denne måde. Og hos mange låneudbydere var det første lån på op til 4.000 kr. tilmed gratis. Altså skulle du ikke betale renter på det første lån – kun selve lånebeløbet skulle betales tilbage.
Det var jo næsten som at låne af en god ven. Eller et familiemedlem.
Sms lån uden kreditvurdering
Sms lån blev dog ikke bevilliget uden kreditvurdering. Men kreditvurderingen var lempelig, så selv dem andre ikke ville låne penge, havde en mulighed. Det gjorde risikoen for låneudbyderen og dermed renten høj.
Tårnhøj!
Vi taler ÅOP’er på op til 4 cifre. Den korte afdragsperiode hjalp selvfølgelig med til at give den høje ÅOP.
Og netop den høje ÅOP gav store problemer for dem, som ikke kunne overholde tilbagebetalingsfristen på en måned. For selv folk med en rimelig sund økonomi har oftest svært ved at hive 2-3.000 kr. ekstra ud af månedsbudgettet for at betale en sms lån tilbage.
Så var du nødt til at lave en afdragsordning med låneudbyderen tikkede rentebarometeret helt op på smukt – for låneudbyderen.
Det kunne regering og Folketinget ikke sidde overhørig. For det skabte utallige problemer for folk, der måske allerede levede med en dårlig økonomi. Og nu blev kastet ud over afgrunden.
Der skulle flere lovændringer til at udrydde sms lånet
Derfor indførte de først en lov, som påtvang låneudbyerne at give folk en betænkningstid på 48 timer, før de kunne acceptere et lånetilbud på smålån. Fordi regeringen mente, at det var den hurtige udbetaling af lånebeløbet, der lokkede kunderne til.
Men ved at lave lånene om til kassekreditter og ændre tilbagebetalingsperioden, så folk fik 3-6 måneder at betale lånet tilbage i, fandt låneudbyderne et smuthul i loven. Som fik folkene bag lovforslaget til at se ret amatøragtige ud.
Men efter et par år blev der så i juni 2020 indført et renteloft på 35 % ÅOP på alle lån i Danmark. Samt et markedsføringsforbud for lån med en ÅOP på over 25 %. Altså kunne låneudbyderne maksimal reklamere med lån med en ÅOP på 25 % på nettet – men havde så de lidt dyrere lån på 35 % ÅOP i baghånden til de låntagere, der ikke havde så god en økonomi.
Ny lovgivning gjorde det urentabelt at tilbyde sms lån
Med en ÅOP på kun 25 %, blev det pludseligt ikke rentabelt at låne småbeløb ud længere. For i praksis var der maksimalt lidt under 50-100 kroner at tjene for låneudbydere på de helt små lånebeløb på mellem 1.000 til 2.000 kroner.
Så efter et lille års tid var de små sms lån på kassekreditlignende vilkår væk fra markedet. Det gjorde det i en periode umuligt at tage lån på under 10.000 kroner på nettet. Men hen over de seneste par år, er bundgrænsen faldet hos flere af låneudbyderne.
Så i dag ligger mindstelånet typisk på 4-5.000 kroner. Kun en enkelt låneudbyder tilbyder lån på fra 1.000 kroner. Men fælles for alle som tilbyder lån på under 5.000 kroner, ligger ÅOP satsen oftest meget tæt på maksimumgrænsen på 25 %.
Så hvad gør du, hvis du har brug for et hurtigt lån på et par tusinde i dag?
Hvordan får du et gratis ”sms lån” i dag?
I praksis er den eneste anden måde du kan tage små lån på, ved at købe et eller andet i en af de store boligudstyrs-, elektronik- og hvidevarekæder og vælge et såkaldt rentefrit lån med en tilbagebetalingsfrist på 12, 24 eller 36 måneder. Men selv her, skal du op i et lånebeløb over 3.000 kroner, før det er muligt.
Og selv om forretningerne kalder lånet for rentefrit, skal du de fleste steder betale et såkaldt ”kontogebyr” på 30-50 kroner om måneden i låneperioden.
Så helt gratis er lånet bestemt ikke.
Er du så desperat, at du køber f.eks. noget elektronik med et rentefrit lån, og sælger det, begår du både en kriminel handling, og kommer til at betale væsentligt mere tilbage end du kan få det, du har købt. For typisk falder værdien på forbrugselektronik drastisk, så snart det kommer uden for døren i butikken.
Tag et større lån end et sms lån
Så er det bedre at se, om du kan blive godkendt til et større lån – f.eks. på 5.000 kroner. Og så betale den del af lånet tilbage med det samme, som du ikke har brug for. For stort set alle låneudbydere accepterer i dag ekstraordinære afdrag på de lån, de udbyder – og justerer efterfølgende det månedlige afdrag ind efter, hvad du mangler at betale tilbage.
Derved kommer du kun til at betale renter for det restbeløb, du skylder på lånet. Og kan så frit vælge, om du vil sidde billigere hver måned i hele den oprindelige afdragsperiode. Eller opretholder det oprindelige månedlige afdrag på lånet. Og får lånet afdraget hurtigere.
Det sidste valg gør dig gældfri hurtigere og billigere. Fordi du ikke kommer til at betale nær så mange renter på lånet.
Den bedste måde at finde et lille kviklån på
Vælger du den løsning, er det vigtigt, at du ansøger om lånet hos flere låneudbydere på nettet. For det er først, når du udfylder låneansøgningen og bliver godkendt til lånet, at du får oplyst den ÅOP, der kommer til at gælde for netop dit lån.
For rentesatsen og dermed ÅOP’en afhænger af, hvor god din privatøkonomi ser ud i låneudbyderens øjne. Jo bedre og mere solid din privatøkonomi er, jo mindre risiko løber de, og jo lavere rente kræver de. Og omvendt den anden vej.
Ansøger du om dit lille kviklån hos minimum 3 forskellige låneudbydere, får du et mere retvisende billede af ÅOP-niveauet – og dermed hvor dyrt lånet er.
Samtidig får du nemt ved at se, hvilket lån der er billigst. Det er er bare at vælge det, som har den laveste ÅOP. Så er du sikker på, at du har fået det billigste lån.
Så tjek låneoversigten på forsiden, find de 3 låneudbydere som skilter med den laveste ÅOP, ansøg om lånet hos dem, og vær sikker på, at du har fundet den billigste erstatning for et sms lån.