Den nu 2 år gamle lovændring på lånemarkedet, som satte loft på renterne på de populære smålån på kassekreditlignende vilkår, har gjort det svært at finde låneudbydere, som tilbyder kviklån på under 20.000 kroner. Så hvad gør du, hvis du har brug for at låne et mindre beløb? Det er her, en kassekredit er svaret.
En kassekredit er den eneste måde, du kan få adgang til at låne småbeløb i dag. For lovændringen fra 2020, som satte et loft over, hvor høje renter låneudbyderne kan tage for deres lån, har helt dræbt markedet for smålån.
Det var præcis det, der var meningen. For med et ÅOP-loft på 25 % på de lån, der må markedsføres, er det svært at få økonomi i at låne beløb på under 10.000 kroner ud.
En kassekredit bør oprettes i gode tider
Så kan du se, at du får det lidt trangt økonomisk i en periode, kan det være en god ide at høre banken om en kassekredit, mens du stadig har god luft i økonomien.
For banken bevilliger kun en kassekredit, hvis de har tillid til din økonomi. Derfor nytter det ikke at vente på, at du får behovet, før du ansøger om den. Den er meget nemmere få, når du har det økonomisk godt.
Og så koster kassekreditten dig ikke noget, så længe du ikke bruger den.
Hvad er en kassekredit?
En kassekredit giver dig mulighed for at overtrække din bankkonto op til et nærmere aftalt maksimumbeløb. Hvor stort et maksimumbeløb, du kan få på kassekreditten, afgøres af bankens indtryk af din økonomi.
Fordele ved en kassekredit
Det gode ved en kassekredit er, at du kun betaler renter på den, når du bruger den. Altså koster den dig ikke noget at have, så længe du ikke har brug for den.
Renten på en kassekredit ligger ifølge Forbrugerrådet Tænk typisk på en ÅOP-rente på 7 procent.
Det gør den væsentligt billigere end et kviklån – og astronomisk meget billigere end de gamle sms- og andre smålån, du kunne få, før lovændringen blev indført i 2020.
Ulemper ved en kassekredit
Ulempen ved at have en kassekredit er, at den meget nemt ender med at blive det nye nulpunkt på din bankkonto.
For det er utroligt let at blive fristet, når du ved, at du har en kassekredit. Og er du først endt ud i, at kassekreditten altid er i brug – selv når du lige har fået løn – bliver den pludselig et dyrt bekendt skab. Som det er svært at blive af med igen.
For det kræver, at du skærer så meget ned på dit forbrug, så du får afdraget så meget på kassekreditten, at du ikke bruger den hele tiden.
Sådan får du en kassekredit
For at få en kassekredit, kræver det som sagt, at du har en bankkonto i en bank. Helst en Nem-konto.
Har du det, kan du spørge banken, om du kan få tilknyttet en kassekredit til bankkontoen.
Derefter undersøger banken din finansielle situation, og vurderer ud fra det, om de vil bevillige dig en kassekredit samt hvor stort et beløb, de vil give dig den på.
Det er derfor, det er vigtigt, at du søger om kassekreditten på et tidspunkt, hvor du har god luft i økonomien. Så har du den, hvis du en dag får det mere trængt i din økonomi.