Begrebet minilån dækkede tidligere over lån på beløb fra typisk 500 til 6.000 kroner. Den slags lån er det stort set slut med, efter der blev lagt loft over, hvor store årlige omkostninger der må være på et lån. Det gjorde minilån til en så dårlig forretning, at det lånefirma som startede med at udbyde dem, helt har trukket sig ud af det danske marked.
Hvem har ikke stået sidst på måneden, og akut manglet lidt penge.
Det var præcis det behov, som de tidligere så populære minilån var skabt til at løse.
Problemet var bare, at dem som tilbød minilån fra 500 til 6.000 kroner, tog sig rigtigt godt betalt for det. Derfor var det ikke ualmindeligt at se både tre- og fircifrede ÅOP-værdier på minilån.
Samtidig var tilbagebetalingsbetingelserne skruet sammen på en måde, så det var svært at overholde dem. For i starten skulle du betale hele lånebeløbet tilbage på en gang måneden efter. Og det kunne gøre det svært at finde pengene i husholdningsbudgettet – også selv om du måske kun havde lånt et par tusinde.
Derfor blev minilån ofte det første skridt på vejen mod at ende i en gældsspiral. Særligt for de helt unge låntagere, som typisk allerede havde en spinkel økonomi.
Upopulært minilån vakte politisk opmærksomhed
Det vakte så stor, politisk opmærksomhed, at regeringen først forsøgte at indføre en karensperiode for minilån. I praksis betød det, at du fik 48 timer til at overveje lånet, før du kunne godkende låneansøgningen, og få pengene udbetalt.
Desværre blev lovgivningen formuleret så dårligt, at udbyderne af minilån kunne omgå lovændringen, bare ved at ændre minilånet fra at være et egentlig lån og til at være en kassekredit.
ÅOP-loft dræbte minilånet
Altså måtte politikerne tilbage til skrivebordet og udvikle en ny lovændring, som kunne gøre minilån til en dårlig forretning for låneudbyderne.
Det lykkedes med den lovændring, som blev indført i juni 2020. Her blev der sat et loft for, hvor høj ÅOP – årlige omkostninger i procent – der måtte være på et lån. Loftet blev sat så tilpas lavt – 35 % ÅOP for lån, der ikke markedsføres, og 25 % for lån, der markedsføres – at låneudbyderne ikke kunne tjene andet end småpenge på at udstede minilån.
Efter lovændringen varede det ikke længe, før flere og flere låneudbydere enten holdt op med at udbyde minilån, eller også satte beløbsgrænsen for minilån op. Ja, dem som oprindelig introducerede minilånskonceptet herhjemme, lukkede fuldstændigt ned på det danske marked.
Har gjort det svært at låne småbeløb
Så i dag er 10.000 kroner oftest det mindste beløb, du kan låne hos både banker og finansieringsselskaber på nettet. Kun nogle ganske få finansieringsselskaber tilbyder lån på lavere beløb end det.
Således er det laveste lån du kan tage online i dag på 2.500 kroner.
Så har du tørre lommesmerter sidst på måneden, kan du ikke længere tage et hurtigt lån til at dække hullet i pengekassen.
Få en kassekredit i banken
Så oplever du lejlighedsvis, at pengene på bankkontoen ikke rækker måneden ud, kan du i stedet høre din bank, om du kan få en kassekredit på din lønkonto.
Det kan typisk klares med en henvendelse til bankens kundeservice.
Problemet er bare, at en kassekredit tit bliver en sovepude for mange. Derfor ender kassekreditten ofte med at blive det nye nulpunkt på bankkontoen.
Skal du undgå det, er du nødt til at lægge et budget, så du kan få overblik over dine indtægter og udgifter hele året. Når du har det, kan du oprette en såkaldt budgetkonto i banken, hvor du sætter et fast beløb ind hver måned, som dækker de samlede udgifter, som du har på et år.
På den måde er der større sandsynlighed for, at du aldrig kommer til at løbe tør for penge sidst på måneden.